Re-styling er en ydelse der tilbydes både ved audit og non-audit. Kort fortalt lægger de udenlandske myndigheder mange forskellig - og til tider nidkære - forklaringer til grund, for at afvise en refusionsansøgning. En lang række af disse afvisningsårsager kan være begrundet i form og formalia. I andre tilfælde begrundet i en række mindre tekniske fodfejl. VAT Management kender naturligvis til disse mange forskellige faldgruber og specielt ved større beløb eller på ensartede transaktioner i stort antal, er det en meget lønsom forretning at forsøge at foregribe disse afvisninger.
For at kunne få godkendt momsrefusion i disse tilfælde, er det nødvendigt at få korrigeret og genudstedt originaldokumentet - ofte i samarbejde med kundens leverandør. Arbejdet kan være betydeligt og vi opsamler derfor dette i egentlige kampagner, for at sikre effektivitet i processeringen.